Opslaget blev skrevet i forbindelse med 52 Ancestors in 52 Weeks-projektet.
Temaet for uge 17 er "Land".
Den her er til min fars familie.
Det var svært at komme i tanke om en historie til dette tema. Ikke fordi jeg mangler historier, som foregår på landjorden, men tværtimod fordi der er så mange landmænd og -kvinder i min slægt, at det er svært at finde nogen, som skiller sig ud. Til sidst endte jeg da med at finde en, nemlig min oldefar Peder Harpøth Møller (1886-1970). Peder var også landmand, men han blev det ved et uheld.
Peder var fra en familie, som i et århundrede hovedsageligt havde levet af landbrug. Men det var ikke Peders plan at fortsætte den tradition. Da han i starten af sine 20'ere sprang fra reden, søgte han fra forældrenes gård til Handbjerg, hvor han faldt til i byens lille fiskermiljø. Måske var han inspireret af sin onkel, Peder Nordmand på Venø, som også var fisker. I så fald kunne man sige, at fiskeriet var Peders skæbne, for han var sikkert også opkaldt efter samme onkel.
Peder flyttede ind hos sin storesøster, Frederikke Frandsen, som boede i Gysbækhus tæt ved Limfjorden. Som så mange andre huse i Handbjerg var dette et fiskerhjem. Frederikkes mand havde været fisker her hele sit liv, men var desværre død som kun 43-årig.
I Gysbækhus boede også en gammel fiskerenke, som i mange år havde boet i huset med sin mand. Hun havde et barnebarn, Katrine Søgaard, som tjente som syerske i et andet hus i byen. Hun og Peder blev gift i 1911 og flyttede ind i Vester Kærhus, et andet gammelt fiskerhus i Handbjerg.
Peder og Katrine boede i Vester Kærhus i cirka 10 år og fik efterhånden sat sig rigtigt godt til rette i Handbjerg. Peder var med i bestyrelsen, som åbnede brugsforeningen i Handbjerg i 1917. Der blev også stiftet familie; Mens de boede i Handbjerg fik de tre børn, heriblandt min farfar. Hele familien blev holdt kørende af Peders fiskeri - indtil det en dag ikke længere kunne fortsætte.
Peder havde fået vandeksem, en overfølsomhed over for vand, som gjorde, at han fik udslet og kløe i huden, når den kom i kontakt med væsken. Med et var det nu umuligt for Peder at forsørge familien ved sit fiskeri. Han var gået i land for sidste gang, og denne gang var det for at blive.
Med fiskeriet sat på hylden måtte familien Møller flytte væk fra huset ved fjorden. De fandt et nyt hjem på gården Petersdal ved landsbyen Linde, hvor Peder blev gårdbruger. Dette forblev hans erhverv indtil han og Katrine i deres ældre dage flyttede til Holstebro.
Således slutter historien om Peder Harpøth Møller, den landbundne fisker. De to vedlagte luftfoto er af Vester Kærhus og Petersdal. Begge er taget i 50'erne, da familien Møller boede i Petersdal.
