På bakken bag den høje røde kirke i Skive står - underligt nok - endnu en kirke. Det er den gamle middelalderkirke, som har fået lov at blive stående, selvom Skive by efterhånden er vokset sig for stor til de snævre kalkvægge.
I 1841 hed kirkens præst Peter Aagaard. Han var efterhånden blevet godt træt af forholdene i den gamle kirkebygning, som var plaget af abnormt ujævne gulve. Kirkegulvet hvilede på massevis af århundreder gamle grave som nu var i forfald, og flere steder var gulvet derfor sunket markant. I Skivebogens årgang 1958 kan man læse fra et skrift af præsten, hvoraf det fremgår at situationen var så alvorlig, at man et enkelt sted i kirken kunne kigge lige ned i en af disse ødelagte grave. Som Aagaard også uddyber, vakte dette syn ikke just opbyggelse blandt kirkegængerne. Det skete endda, at Aagaards ene fod en dag simpelthen gik lige lukt gennem gulvet og ned i et hulrum med ligkister under sakristiet.
En større operation blev da sat i værks for at rømme hulrummene under kirkegulvet og fylde det med sand. Det krævede over 225 læs sand og arbejdet endte med at koste 2321 rigsdaler. Af Skivebogen fremgår det, at man under udgravningen fandt henimod 40 ligkister under gulvene. Både voksen- og barnestørrelser. Disse blev alle nænsomt forflyttet til et hjørne af kirkegården, hvor de kunne hvile i fred. På en af kisterne under sakristiet fandt man denne inskription:
M. Nocol. Nic. Krog, natus Aarhusii 31. Juli 1648, in album studiosor. relatus. 62. vue pastor Vering 70 & Scheviam 74 vocatus: eadem Anno 4. Nov. in thalamum optatum gessit Catharina Majoner, mater liberorum 6. sequente Magcreatus obiit dysenteria 6. Okt.
Oversat fra latin kan man se, at teksten handler om Magister Niels Nielsen Krog, en fjern forfader til min farfar. Her står blandt andet at han blev født i Aarhus i 1648, blev kaldt til pastorstillingen i Skive i 1674, og at han samme år blev gift med sin forgængers enke, Katrine Majoner. Niels Krog var provst og præst i Skive, og det er ham, som har skrevet begyndelsen af Skives første kirkebog.
I Skivebogens årgang 1961 findes et afskrift af et dokument fra 1771 hvor man kan læse lidt videre om Niels Krog og hans slægt. Heraf fremgår det, at Niels var bror til Biskop Peder Krog i Trondheim. Der findes også et udsnit af hans efterslægt, heriblandt hans søn, købmand Hans Jørgen Krog, hvis rigdom gik tabt under branden i Viborg. Det skrev jeg om sidste år. Interessant nok indeholder teksten en særligt grundig beskrivelse af den signet, som Pastor Krog benyttede til at seglstemple sine breve.
Mag. Krogh brugte i sit signet en fiskekrog hængende i en ring og der omkring disse bogstaver N.N.K. En hånd, fremkommende af en sky, holder ved krogen, på begge sider af ringen er solens og månens billede.
Niels Krog døde i 1680, imens han kun har været omkring 32 år gammel. Gravinskriptionen siger, at dødsårsagen var dysenteri. Om Niels' korte liv har jeg desværre ikke så meget mere at berette, så jeg vil stoppe her. Den mest spændende historie om ham må nu engang være da præstens fod drattede ned i hans grav efter prædikenen - Og på det tidspunkt havde han været død i over halvanden hundrede år.