Dette indlæg er skrevet med den hensigt at skulle sendes til interesserede nye medlemmer af Discord-gruppen Genealogy. Superfedt, at du er her! Det er selvfølgeligt forskelligt fra person til person, hvor dybdegående interessen for slægtsforskning er. Derfor vil jeg her springe over en masse, som du i bund og grund ikke behøver at vide for at komme i gang. Så selv hvis du ikke har tænkt dig - eller ikke endnu har besluttet dig for - at blive hardcore slægtsforsker, så skulle dette gerne få dig godt i gang eller i det mindste være en god smagsprøve.
Jeg vil fortælle om:
Hvordan du ved hjælp af gratis resurser online kan begynde at spore din familie tilbage igennem Danmarkshistorien.
Jeg vil undlade at fortælle om:
Slægtsforskning uden for Danmark
Forskning i nulevende personer, som stadig er beskyttet af persondatalove.
DNA-test og de gæt, som de kan gøre om din herkomst.
Programmer og hjemmesider som du kan bruge til at bygge et digitalt stamtræ.
Hvor vigtigt det er at huske at lave kildehenvisninger til sine fund.
Hvis du beslutter dig for at slægtsforskning er noget for dig, så bliver de sidste to punkter hurtigt ret vigtige! Spørg gerne ind til dem på Discord-serveren, hvor jeg også selv hjertens gerne svarer på spørgsmål på dansk eller engelsk. Mit brugernavn er "Hamfrags".
Kirkebøger og folketællinger
På internettet findes et væld af gamle bøger og dokumenter, som alle kunne ske at indeholde nyttige informationer om din slægt. Men du kan komme langt med kun to slags, nemlig kirkebøger og folketællinger.
Kirkebøger indeholder lister over alle dåb, konfirmationer og bryllupper i folkekirken helt indtil 1960 og lister over begravelser helt frem til 1970. Fra gammel tid og helt op til nutiden har langt de fleste danskere været medlemmer af folkekirken, og derfor vil man altså kunne finde de fleste mennesker i kirkebøgerne. Når en person er indført i kirkebogen kan man typisk læse informationer om deres alder og hjemsted, forældre og/eller ægtefælle, med mere.
Folketællinger er lister over alle personer, som befandt sig i Danmark på et givent tidspunkt. Der er blevet lavet mange folketællinger gennem tiden med forskellige mellemrum, og i dem kan man se, hvem der boede sammen i husstandene, samt mange interessante guldkorn om alt fra helbred til arbejdsplads, alt afhængig af folketællingen.
Både kirkebøger og folketællingssider er sorteret efter hvilket kirkesogn, de kommer fra. Derfor kan man tit rimeligt nemt finde dokumenterne med sine egne familiemedlemmer, hvis man ved, hvad man leder efter.
For at kunne tage dit første skridt i slægtsforskning skal du altså helst kende en begivenhed i din familie, som du vil kunne finde i en kirkebog eller folketælling. Spørg for eksempel dine ældre familiemedlemmer, hvornår de er døbt og i hvilken kirke. Husk, at det skal være inden 1960, hvis du skal finde det i en kirkebog online.
For eksempel fortæller min far mig, at min farmor, Johanne Møller, var født på den samme gård, hvor hende og min farfar boede, da jeg var lille. Gården lå ved byen Ørding på Morsø, så min farmor kan sikkert findes i kirkebogen fra Ørding Kirke. Hendes fødselsdag står endda på hendes gravsten. Jeg kan nu lede efter hendes dåb i kirkebogen fra Ørding Sogn.
Første skridt
Du er nu klar til at lede efter din slægt i kirkebøger og folketællinger! Det nemmeste sted at starte er på danishfamilysearch.dk. Det er muligt at lave en gratis bruger på hjemmesiden. Det behøves ikke, men på grund af persondataloven er visse oplysninger om personer født efter 1910 ikke tilgængelige uden en bruger. Tryk på linket, så får du en liste over de historiske amter, som landet var inddelt i. Vælg amtet, hvor dine forfædre kommer fra, så kan du bagefter vælge fra en liste med sognene i dette amt. Hvis du er i tvivl om, hvilket amt eller sogn, du skal vælge, så kan du kigge på de tilhørende kort eller google det. Ellers findes der en søgemaskine, som kan fortælle dig hvilket sogn, en landsby hører til. Især i store byer med flere kirker kan det være svært at finde det rigtige sogn. Sognet vil her typisk være opkaldt efter kirken. I videoen nedenfor navigerer jeg frem til sognet, hvor min farmor blev født.
Som det også ses i videoen her, vil du ende på en side, som tilhører dit valgte sogn. Herfra kan du nu tilgå alle de kirkebøger og folketællinger, som er blevet skrevet i sognet i tidens løb. Både kirkebøger og folketællinger er sorteret kronologisk. Folketællinger har et årstal og kirkebøgerne har en tidsperiode. Vær i øvrigt opmærksom på, at kirkebøgerne kan være delt op, så én kirkebog eksempelvis indeholder fødte/døbte mens en anden indeholder vielser, osv.
For at finde en person i en kirkebog kan du trykke på en af de tilhørende knapper som pilen peger på i billedet ovenfor. Dette giver dig et overblik over siderne i kirkebogen. Det er disse sider, som indeholder listerne med døbte, konfirmerede, osv. Kirkebøger starter oftest med lister over fødte drenge- og pigebørn. Herefter følger konfirmerede, viede og begravede. Ofte vil mange af siderne have et label, som beskriver hvad de indeholder, for eksempel "fødte kvinder 1915".
I videoen nedenfor leder jeg efter efter min farmor Johannes fødsel i 1926. Jeg åbner derfor kirkebogen fra 1913-1928. Jeg finder herefter siderne med fødte piger fra 1926. Bemærk at der er to sider med fødte piger fra 1926.
Så nemt var det altså at finde min farmors fødsel og dåb indført i kirkebogen. Jeg bemærker, at hun ikke hedder Møller, men derimod Larsen. Det er jo nok hendes pigenavn fra før hun blev gift med min farfar. For en sikkerheds skyld tjekker vi fødselsdatoen fra kirkebogen, og det er den samme som stod på gravstenen. Der er sandsynligvis tale om min farmor.
Kirkebogssiden indeholder også oplysninger om farmors forældre. Næste skridt kan derfor for eksempel være at lede efter oldefars dåb i kirkebogen.
For at finde en person i en folketælling slår du først op på siden med sognets folketællinger. Vælg en folketælling fra et årstal, hvor du tror, at personen befandt sig i sognet og tryk på den tilhørende lup-knap (se billedet nedenfor). Vær opmærksom på antallet af personer i folketællingen. Hvis det er meget lavt (kun få styk), så er personerne på listen ikke alle sammen blevet indtastet, og du er nødt til at kigge alle folketællingens sider igennem for at se, om din forfader er med i den. Hvis personerne i folketællingen er blevet indtastet, så er du heldig! Så kan du nemlig sortere i dem og nemt finde din forfader.
I videoen herunder leder jeg efter min farmor Johanne Larsen i folketællingen fra 1930 i Ørding Sogn. I denne folketælling må min farmor have været omkring fire år gammel. Alle personer i denne folketælling er indtastede, så jeg sorterer efter fornavn, og finder min farmor på listen over folk kaldet "Johanne".
Fordi folketællingen er indtastet, kan jeg se alle oplysningerne fra det gamle spørgeskema uden at skulle tyde det gamle håndskrift. Hvis jeg gerne vil se det originale dokument alligevel, kan jeg trykke på "Original kilde". I folketællingen ser jeg alle dem der boede i husstanden med min farmor, og for hver af dem kan jeg se deres fødested og -tid.
Søg i databasen
Vi lever i en vidunderlig tidsalder, hvor søgemaskiner gør, at vi kan finde relationer, som man kun kunne drømme om for få årtier siden! Vi har allerede set, at frivillige har været i gang med at indtaste navnene fra folketællingerne, så vi kan sortere og søge i dem. Det samme er man i gang med at gøre for kirkebøgerne. Det betyder, at flere og flere informationer kan findes ved en søgning - helt uden at man behøver at bladre i de gamle dokumenter.
Gå ind på danishfamilysearch.dk/search/. Her kan du indtaste lidt af det, du ved om din forfader for at se, om flere guldkorn dukker op. Mellemnavne skal skrives i rubrikken til fornavne. Måske finder søgemaskinen ud af, at din oldemor var på tur til København i folketællingen 1940. Måske blev din tipoldefar begravet langt væk fra hvor han boede. Sådan nogle ting havde været svære at finde inden søgeværktøjer.
Når du søger, vil du hurtigt lægge mærke til, at du ikke har adgang til resultater om folk født i 1910 og fremefter, med mindre du laver en gratis profil på hjemmesiden. Det er på grund af persondataloven fra 2018.
Når du bruger søgemaskinen, så vær opmærksom på fire ting:
Du behøver ikke at udfylde alle felter på søgesiden! Faktisk vil der sikkert ikke være nogen resultater, hvis du giver søgemaskinen alt for detaljerede instruktioner. Der kommer flere resultater, hvis du kun søger med din mormors fornavn og fødesogn, end der gør hvis du leder efter et dokument, som også inkluderer hendes arbejde, efternavn og matrikelnummer. Taster du alt for få søgetermer vil hjemmesiden dog melde fejl, da den vil finde alt for mange resultater.
Husk, at der sikkert er fejl i indtastningerne og i de gamle dokumenter. Det sker meget tit, at en persons fødselsår er et år eller to ved siden af (det skete for min farmor i folketællingen som jeg viste før). Derudover kan der være stavefejl og alternative stavemåder, som søgemaskinen ikke tager højde for. Søgemaskinen er opmærksom på at "Peder" også kan staves "Peter", men vil nok ikke kunne gætte, at "Thorning" ved en fejl bliver læst som "Thomsen". Prøv derfor at angive en fødselsperiode frem for et fødselsår, og prøv at inkludere fødesognet i stedet for efternavnet.
Bliv ikke snydt! I gamle dage var man ikke lige så kreative, når man navngav sine børn. Derfor er det ikke uhørt at komme ud for, at to eller tre børn har samme navn og blev født samme år i samme sogn. Vær derfor altid opmærksom på, at det kan være den forkerte person, du har fundet. Det er op til dig at vurdere, hvor sandsynligt det er, ved hjælp af de oplysninger, du kender til. Dette råd gælder selvfølgelig ikke kun for søgemaskinen, og er en god grund til altid at gemme dine kilder, så du kan gå tilbage og fange fejl.
Det er stadig ikke alt, som er blevet indtastet. Hvis du eksempelvis leder efter en vielse, som skete i en kirkebog, som ikke er indtastet endnu, så vil den aldrig dukke op i søgeresultaterne. Du vil være nødt til at finde den ved at kigge kirkebogen igennem selv, ligesom jeg beskrev ovenfor.
Her er et lille eksempel på brug af søgefunktionen. Jeg ved, at min farfars navn var Kristian Harpøth Møller. Da det er et ret atypisk navn, vil jeg gætte på, at han er det eneste der dukker op, selv hvis jeg kun søger på navnet. Ganske rigtigt viser alle resultaterne sig at omhandle min farfar. Jeg var også heldig, at han er med i mange indtastede dokumenter!
Andre brugbare hjemmesider og kilder
Det er ikke kun på danishfamilyseach.dk, at du kan søge og bladre i folketællinger og kirkebøger. Ingen af de følgende databaser er fuldstændige, men de indeholder alle ting, som de andre ikke har. Derfor kan det betale sig at lede i dem alle.
Du kan også bladre og søge i dokumenterne på rigsarkivets egen hjemmeside. Det foregår blandt andet her.
Det amerikanske firma Ancestry har søgbare scanninger af en stor del kirkebøger fra 1800-tallet. Se hvordan du bruger dem her.
Derudover findes der en gratis søgemaskine på den anden amerikanske hjemmeside Familysearch.
I Danmark har grave typisk en ret kort levetid, før de bliver sløjfet og genbrugt, men gravstenene får alligevel tit lov at blive stående i lapidarier, især i kirkegårde på landet. Hvis en forfader er død indenfor de sidste 100 til 140 år, så prøv at google efter gravsten på den pågældende kirkegård. Der findes mange entusiaster, som fotograferer gravsten og lægger billederne på internettet. I Danmark har vi ingen centraliseret hjemmeside til disse, men inden du googler, kan du da forsøge her.
Hvis du som mig sætter pris på at have billeder af dine forfædre, er der flere steder, du kan kigge. Spørg først og fremmest dine egne familiemedlemmer, hvad de gemmer på. Måske viser det sig, at familien ligger inde med en slægtsbog. Udover stamtræer og informationer om slægten indeholder disse også tit billeder af de ældre generationer. Prøv at kigge på de danske arkivers hjemmeside, arkiv.dk. Hvis du er heldig, kan du her finde billeder af slægtninge og forfædre ved at taste de rigtige ting i søgefeltet. Sørg også for at kontakte de enkelte lokalarkiver. Tit er det gratis, og de kan ske at have endnu mere materiale end det, du finder på hjemmesiden.
Der findes et antal hjemmesider, hvor du kan se gamle landkort og luftfotografier og zoome rundt på dem, som var det Google Maps. Her er et par af mine yndlinger.
historiskatlas.dk - Her kan du vælge mellem flere gamle kort og sammenligne med nutidige billeder.
www5.kb.dk/danmarksetfraluften/ - Ligesom det forrige, men indeholder også mange luftfotos af gårde osv.
https://lw1944.flyfotoarkivet.dk/ - Flybilleder fra anden verdenskrig, taget af den tyske luftwaffe.
Hvis du er blevet bidt af en gal tipoldefar og vil høre om flere kildetyper, så besøg De Danske Slægtsforskeres sider for begyndere. Derudover vil du også finde masser af hjælp på deres forum.
Jeg håber at denne gennemgang var brugbar! Som førnævnt svarer jeg selv og andre glad og gerne på dine spørgsmål her såvel som på Discord-serveren, hvis du er forvirret eller kører fast. Held og lykke i jagten på dine forfædre!
Asger