Denne historie er fra min mors side af familien - En side, som jeg ofte føler, at jeg har negligeret i min slægtsforskning. I betragtning af at jeg efterhånden har skrevet 26 af de her blogindlæg, er det direkte pinligt, at kun ét af dem har omhandlet min mormors slægt, når jeg samtidig har været i stand til at forfatte seksten om min farfars. Sandheden er, at det simpelthen ikke er alle familier, som er lige spændende. Biskopper, krigsveteraner og emigranter til USA gror ikke på alle stamtræer, og min mormors træ er altså af den slags, som det på godt og ondt er lykkedes at undgå det slægtshistoriske rampelys - Lige på nær en enkelt undtagelse ved navn Reisky.
Den 12. juni 1817 blev en retssal afholdt i herredstingsstuen i Vejle Rådhus. For retten mødte min mormors morfars farfars mor, 36-årige Birthe Christine Hansdatter fra Bredsten Sogn mellem Vejle og Billund. Birthe var mødt op for at lægge sag an mod sin mand, afskedigede korporal Johan Daniel Reisky. Den pågældende kriminalitet: Desertion. Johan var stukket af hjemmefra, og nu ville Birthe have deres ægteskab ophævet. Men for 204 år siden var en skilsmisse ikke noget, som man kunne opnå uden kamp.
Birthe var fattig, men var blevet tildelt en gratis advokat, Prokurator Hermansen, til at repræsentere hende i retten. Johan Daniel Reisky var som bekendt forsvundet, og var derfor ikke til stede i retten. Prokurator Henckel var blevet tildelt rollen som hans forsvar. Birthe blev kaldt til vidneskranken, hvor hun skulle svare på prokuratorernes uddybende spørgsmål. Den følgende tekst er taget direkte fra justitsprotokollen, som blev ført under retssagen. Her bliver Birthe omtalt som 'citantinden'. Jeg ved ikke, hvordan spørgsmålene har lydt, og heller ikke hvorfor man begynder ved spørgsmål nummer otte, men Birthes svar fortæller os alligevel meget om hendes situation.
Derefter fremstod Citantinden Birthe Kirstine Hansdatter fra Ballegaard Mark, hun blev formanet til at afgive sandfærdig forklaring, hvilket hun og lovede og derpaa besvarede til hende fremsatte Questioner saaledes. Til 8de Qu. det er til næstkommende Mikaeli 12 Aar siden hun blev givt med omspurgte afskediget Corporal Johan Daniel Reisky.
'Mikaeli' er det latinske ord for mikkelsdag, en gammel helligdag, som man fejrede den 29. september. Birthe står nu ved vidneskranken, og betegnes derfor som 'deponentinden' fra nu af. Spørgsmålstegnene er de ord, som jeg ikke kunne tyde.
Til 9de: Deponentinden havde været givt med bemelte hendes Mand henimod 8 Aar da han for sidste Gang forlod hende og ???. Til 10de: nei. Til 11te: Deponentindens Mand har tilskrevet hende fra Kiøbenhavn, saavidt erindres ??? det mindste 3 Aar siden og anredt hende, at hun skulde sende ham Penge, da han i anden Fald ikke vilde erkjende hende længere sin Kone, hun sendte ham ingen Penge da hun ingen havde, og siden har hun aldeles intet hørt fra ham. Til 12te. nei hendes Mand forlod hende ikke hemmelig, men det var hende bekjendt at han reyste. Til 13de: det Omspurgte er Deponentinden ganske ubekjendt. Til 14de: det Omspurgte er ligeledes Deponentinden ubekjendt.
Johan Daniel Reiskys forsvarsadvokat stiller nu yderligere seks spørgsmål til Birthe.
Defensor bad contraspurgt: 1, i hvormange Aar har Deponentindens Mand staaet i Krigstjeneste i den Tid han har været givt med hende? 2, har han uafbrudt været fra hende siden han blev indkaldt til Tjeneste? 3, hvormange Børn har Deponentinden med bemelte sin Mand og hvor gammel er den yngste? 4, veed Deponentinden hvad Tid hendes Mand sidst er bleven dimitteret af Krigstjenesten og hvilket Regiment eller Corps han har staaet? 5 hvorledes var deres Harmoni og Samliv i den tid de boede sammen? 6, har Deponentinden nogen forseelse at paaskyde sin Mand vidre end hans nu paaankede Udeblivelse? Til 1ste Question: han var allerede i Krigstjeneste da Deponentinden blev givt med ham og stod han der ved 4de Eskadron af holstenske Ryttere som laae i Garnison i Kolding, og var Deponentinden givt med ham omtrent i 7 Aar medens han stod som Rytter ved 4de Eskadron i Kolding, og hvorefter han for noget over 4 Aar siden lod sig leje til Soldat ved jydske Skarpskyttercorps. Til 2den Qu. nei han har været 1 Gang hjemme siden og det var 3 Aar siden sidste Juul at han var hjemme og var han da hos hende i 5 Dage og siden har hun ikke seet ham og ei heller hørt fra ham naar undtages det forhen omforklarede Brev hun erholdt fra ham fra Kiøbenhavn. Til 3die: 3 Børn hvoraf den yngste er 6 Aar. Til 4de: Deponentinden veed ikke hvad Aar han blev dimitteret af Krigstjenesten, det øvrige af Spørgsmaalet er forhen besvaret. Til 5te: de levede ganske godt: sammen, da Deponentinden lod ham giøre hvad han vilde. Til 6te: Deponentinden har ikke videre at klage paa hendes bortrejste Mand end hans Udeblivelse og at han ingensinde i hans fraværelse har sendt det mindste til Understøttelse for hende og Børn. Dimitteret.
Det yngste af Birthes tre børn, som nævnes her, er min tiptiptipoldefar Poul Johansen. Han var seks år da retssagen fandt sted, og var altså knap tre år da han så sin far for sidste gang i julen 1813. Det lyder alt i alt som om, at Johan har været borte som soldat i store dele af hans og Birthes ægteskab.
Birthe får lov at træde ned fra vidneskranken, hvorefter fire vidner, alle mænd, træder frem. Den første er en mand ved navn Jørgen Jensen. Han stilles syv spørgsmål, som han besvarer som følger. Jeg udleder, at første spørgsmål har at gøre med, hvor længe vidnet har kendt Birthe.
1ste Qu: omtrent i 4 Aar. Til 2den Qu. Vidnet veed at det er ??? 3 Aar siden at Johan Daniel Reisky har forladt hans Hustrue i hvilken Tid han ikke har levet i nogen ægteskabelig forbindelse med hende. Til 3de: ja Vidnet har hørt det Omspurgte fortælle. Til 4de og 5te: det Omspurgte er Vidnet ubekjendt. Til 6te: nei Vidnet veed ikke andet end godt om Birthe Kirstine Hansdatter. Til 7de: det er Vidnet fuldkommen bekjendt at hun er i yderste fattigdom.
Jørgen virker til at bekræfte Birthes historie og udtalelser, og de tre resterende vidner besvarer spørgsmålene på netop samme måde. Ét af vidnerne, sognefoged Chresten Sørensen, svarer endvidere til spørgsmål nummer tre:
Til 3die, Vidnet har selv modtaget et Brev fra Johan Daniel Reisky hvori han har skrevet at han flere Gange havde tilskrevet hans Hustrue om Understøttelse fra hende, men da han ikke havde derpaa erholdet noget Svar saa vilde han ved bemelte Brev lade hans Hustrue vide at saafremt hun ikke inden kort Tid skudte ham Penge vilde han ikke vide mere af hende at sige som Kone.
Efter tingsvidnet blev retssagen udsat til tre uger senere, og Birthe og vidnerne tog hjem, mens retten fortsatte med en anden sag.
Jeg har forsøgt at undersøge, hvad loven på dette tidspunkt havde at sige om en sag som denne. Så vidt jeg kan forstå, er svaret at finde i Christian V's Danske Lov fra 1683. Her står under forbrydelsen desertio, hvad der skete, såfremt en gift person uden sin ægtefælles samtykke forlod den anden og drog bort. Hvis ikke det kunne bevises, at den bortdragne part havde ligget i med en anden, da måtte den efterladte i stedet vente tre år, hvorefter de skulle bevise, at de intet havde set til deres ægtefælle i disse tre år. De skulle bakkes op af deres præst og sognefolk, som skulle bekræfte, at den bortrejste havde været væk i tre år, samt at den efterladte ikke havde givet dem god grund hertil og i øvrigt havde holdt sig ærlig og vel. Når alt dette var lovligt bevist, da kunne den efterladte få tilladelse til at gifte sig igen.
I lyset af disse krav ser det for mig ud til, at Birthe stod til at vinde sin sag. Det samme mente tilsyneladende Hermansen, Birthes advokat. Da retten var samlet den 22. august 1817 for at høre dommen, blev de to advokaters argumenter opsummeret i justitsprotokollen. Hermansens argument lød, at der i de forestående vidneudsagn var mere end tilstrækkeligt belæg for, at Reisky havde været væk i tre år, og at han havde tydelige hensigter om at forblive borte. Reiskys forsvarsadvokat Henckel havde følgende modargument:
Defensor Procurator Henckel har derimod paastaaet at Indstævnte ikke hemmelig frafindes for Sogneraadet som formeentlig ubeføjet og grunder denne Paastand paa, at Indstævnte ikke hemmelig har forladt sin Kone, men at han som Soldat ved Jydske Skarpskyttercorps, hvortil han lod sig leje for 4 Aar siden, efter at have udtjent ved Holstenske Rytterregiment, formeentlig er i det Tilfælde Lovens 3_16_15§2 No 3 og 4 omhandler og i hvis følge Citantinden formanes at skulle tøve i 7 Aar inden Skilsmissedom kan erholdes, m: ???: -
Loven, som forsvarsadvokaten henviser til, var en tilføjelse, som sagde, at hvis en mand var draget i krig, skulle konen vente i ikke tre, men syv år fra deres sidste kontakt, før der kunne være tale om såkaldt 'svigagtig desertion' og før hun kunne søge om skilsmisse. Ifølge forsvaret gjaldt denne lov her, da Johan Daniel var soldat ved det jyske skarpskyttekorps, da han forsvandt. Argumentet fortsætter:
Ved at gennemgaae de ved det optagne Tingsvidne tilvejebragte Oplysninger findes det nu vel at forholde sig rigtigt, at Indstævnte ikke i de sidste 3 Aar har været hjemme hos hans Kone, ligesom han ei heller nogensinde i den Tid har sendt hende Understøttelse eller paa anden Maade tilkjendegivet sin Villen om deres Ægteskabs Vedblivelse. Fremdeles er det ved et Vidnes Forklaring oplyst at Indstævnte har tilskrevet Vidnet om at lade Citantinden vide, at hvis hun ei inden kort Tid sendte ham Penge, vilde han ikke vide mere af hende at sige som Kone. Men, da det derfor ved forbemeldte Tingsvidne af Citantinden selv er forklaret, at hendes mand ei forlod hende hemmelig, men at det var hende bekjendt at han rejste kan Desertionen ikke blive at ansee som svigagtig, hvorfor det tillige maa antages, at Indstævnte i sin Stilling som Soldat ei var i Stand til at yde hans Kone nogen Understøttelse. Hvad det omforklarede Brev angaaer, da skiønnes det ei heller at samme kan blive nogen tilstrækkelig Grund til at ansee Indstævnte som svigagtig Desertor, thi dels er det ei skrevet til Citantinden selv, dels kan man ei heller deraf være aldeles overbeviist om at Indstævnte med alvorligt Overlæg har fattet den uforanderlige Beslutning, ingensinde at vende tilbage saafremt hans Kone ikke efter hans Ønske sendte ham Penge. Hertil kommer at dette Brev ikke, som skeet burde, under Sagen er fremlagt eller derom afgivet forklaring af Andre end den Person til hvem der var stilet og at følgelig intet fuldkomment beviis derangaaende kan siges at være tilvejebragt. Paa Grund heraf vil det efter det af Defensor paaberaabte Lovsted blive Citantindens Pligt, forinden den attraaede Skilsmissedom kan erholdes, at bie indtil fulde 7 Aar ere forløbne fra den Tid hendes Mand sidste Gang forlod hende, og hvoraf da tillige følger at Indstævnte for hendes Tiltale i denne Sag vil blive at frifinde. De af Sagen flydende Omkostninger og deriblandt 18rbd S:V: i Salario og Udgivter til Actor Procurator Hermansen og 10 rbd S:V: i Salario til Defensor Procurator Henckel, blive med Hensyn til at Citantinden intet ejer, at udrede af det Offentlige.
Sidste del af argumentet er forsvarsadvokatens vurdering af den løn, 'Salario', som hver sagfører skulle modtage for deres arbejde. Forkortelserne 'rbd' og 'SV' betyder henholdsvist 'rigsbankdaler' og 'sølvværdi'. Det er to begreber, som blev indført efter statsbankerotten i 1813.
Begge advokater har fremlagt deres argumenter, og endelig når vi til retssagens dom! Den lyder som følger:
- Thi Kiendes For Ret: Indstævnte Johan Daniel Reisky bør for hans Kones Birthe Kirstine Hansdatters Tiltale i denne Sag fri at være. de af Sagen flydende Omkostninger og derblandt 18rbd S:V: i Salario og Udgivter til Actor Procurator Hermansen og 10rbd S:V: til Defensor Procurator Henckel, udredes af det Offentlige efter Over-Øvrighedens Foranstaltning. - Under Sagens førelse er ingen forsømmelse begaaet. - Nørvangs Tørrild Herreders Ret 22 August 1817. -
Birthe fik altså ikke sit ønske om ophævelse af ægteskabet opfyldt. I stedet måtte hun vente omtrent fire år mere i yderste fattigdom på at hendes tre børns fader skulle vende hjem eller ej. Man må gå ud fra, at det har været fire lange år.
Hendes trængsler var altså langt fra slut. Faktisk har jeg materiale nok til endnu et blogindlæg ligesom dette. Jeg regner med at det bliver et af de næste, jeg skriver. Konklusionen på Birthes historie må i derfor vente på, men til gengæld tænker jeg, at jeg vil slutte her ved at fortælle, hvad der siden blev af hendes bortrendte mand.
Johan var som bekendt rejst til København, hvorfra han havde sendt et brev til Birthe, hvor han forlangte at hun sendte ham penge. Han vendte aldrig tilbage til sin kone. De tre dokumenter ovenfor er de eneste, jeg har om Johan Daniel Reisky efter hans forsvinden. De er alle fra oktober 1830, tretten år efter retssagen, og tilsammen fortæller de historien om Johans død, 48 år gammel i København.
Det første dokument er fra Frederiks Hospital, Danmarks første hospital, som nu om dage huser Designmuseum Danmark. Her står, at Johan døde den 4. oktober af 'svindsot', et gammelt navn for tuberkulose. Han betegnes som en arbejdsmand, som boede på Adelgade 240.
Andet dokument er fra Trinitatis Sogns Kirkebog. Dette er sognet, hvor Adelgade 240 dengang ville have ligget. Her står, at Johan var en "Fattig Mand fra Fr. Hospital".
Tredje og sidste dokument er fra Assistens Kirkegård, hvor Johan blev begravet den 8. oktober på gravsted 39F. Til hans navn angives blot "Fattig Mand Reyskye".
Jeg undrer mig meget over Johan Reiskys motiv i miseren her. For mig virker det helt klart som om begge parter var tabere i denne fortælling. Johans side af sagen, hans historie, lader til at været gået i graven med ham i København. Birthe og børnenes historie hjemme i Bredsten, derimod, vil jeg snart bringe fortsættelsen på.
Thanks to Lisa Petersen for all the help!
Kilder:
Jeg kan kontaktes for transkriberinger af protokolsiderne.
Nørvang-Tørrild Herreds Justitsprotokol, 1812-1820, opslag 151-152: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=299662#299662,61693375
Nørvang-Tørrild Herreds Politiprotokol, 1807-1819, opslag 242-243: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=307472#307472,63053905
Frederiks Hospitals Kirkebog - døde mænd, 1824-1831, opslag 433: https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn589/churchlisting155412/opslag18557915
Trinitatis Sogns Kirkebog - døde mænd, 1824-1839, opslag 1153: https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn678/churchlisting145548/opslag16416002
Begravelsesprotokoller fra Assistens Kirkegård, 1805-1862, opslag 389: https://kildeviser.kbharkiv.dk/#!?collection=15&item=437043
Wikipedia om Daler: https://da.wikipedia.org/wiki/Daler