Opslaget blev skrevet i forbindelse med 52 Ancestors in 52 Weeks-projektet.
Temaet for uge 6 er "Same Name".
Den her er til min mors familie.
For to uger siden skrev jeg lidt om mine tipoldeforældre fra Sædding, Jens og Petrine. Hvad jeg ikke vidste dengang var, at min morfar Jens Peter faktisk er opkaldt efter de to. Mange tak til Frits for at fortælle mig det!
Det er jo stadig et udbredt fænomen at opkalde børn efter familiemedlemmer, men i gamle dage var det næsten en selvfølge, at børnene skulle dele navn med for eksempel bedsteforældrene. Derfor er der også mange personer i stamtræet, som kunne passe på ugens tema. Her har jeg valgt at fortælle om min tiptipoldefar, Niels Peder Pedersen (1830-1860). Som du nok kan se på årstallene er hans livshistorie ret overskuelig. Jeg starter i 1855, hvor Niels Peder var 25 år.
Niels Peders forældre døde i deres 60'ere i henholdsvis 1854 og 1855. Herefter flyttede han ind hos sin ældre søster og svoger, som boede i Dejbjerg Sogn. Her hjalp han sikkert til på gården, samtidig med at han levede ved smedefaget, som han var udlært i. Han boede her indtil 1860.
Den 15. januar 1860 blev Niels Peder nemlig viet i Sædding Kirke. Bruden var Petrine Jensen fra gården Gammelgård, som på dette tidspunkt har været højgravid. Det skete på denne tid, at man måtte skynde sig at arrangere en vielse, hvis en baby var på vej. Ellers ville barnet få den uheldige titel "uægte".
Niels Peder havde sikkert ikke råd til at købe en gård til familien. I hvert fald solgte svigerforældrene ham en part af Gammelgård, og herefter flyttede han og Petrine ind hos dem.
Den 27. februar 1860, omkring en måned senere, fødtes deres barn, en datter. Ved et forfærdeligt sammentræf døde Niels Peder selvsamme dag, tilsyneladende helt ud af det blå. Det er endnu ikke lykkedes mig at finde dødsattesten, som indeholder dødsårsagen. Han blev lige netop 30 år.
Niels Peder blev begravet ved Sædding Kirke den 7. marts det år. Datteren blev døbt ved samme lejlighed. Hun fik navnet Nielsine Petrine - helt sikkert efter sin far. Nielsine Petrine (eller bare Petrine, som hun blev kaldt) er min tipoldemor.
Nu er vi tilbage ved min indledende bemærkning. Niels Peders datter Nielsine Petrine er nemlig den selvsamme Petrine, som jeg skrev om for to uger siden, og som min morfar er opkaldt efter.
Som et usynligt stykke arvegods er Niels Peders navn blevet nedarvet gennem generationerne. Jeg synes, det giver en form for målestok, som hjælper mig med at forholde mig til Niels Peders korte liv, som ellers føles så fjernt fra mit eget. Det er vildt at forestille sig, hvor stor en efterslægt, der er udsprunget af denne ene 30-årige smed for 140 år siden. Lad os håbe, at han selv i det mindste nåede at få sin datter at se.