top of page
  • Forfatters billedehamfrags

Mere om diakon Martin

Opdateret: 21. feb. 2021

Opslaget blev skrevet i forbindelse med 52 Ancestors in 52 Weeks-projektet.

Temaet for uge 37 er "Back to School".


Den her er til min fars familie.


Det er nu efterhånden 3 uger siden, at jeg begyndte som studerende på Aarhus Universitet, og jeg er ved at have fundet mig til rette i livet som studerende og udeboende. Man kan godt føle sig lidt fremmed når man som Vestjyde flytter til storbyen, men tager man et kig på mit stamtræ, vil man se, at min tilstedeværelse ikke er så fremmed endda.


Selvom min slægt hovedsageligt er en nordvestjysk bondeslægt, er der alligevel en god del forbindelser til Aarhus. Det er her, min mor voksede op og mine bedsteforældre boede, men går man meget længere tilbage i familiehistorien finder man også både præster og andet godtfolk fra byen på min fars side.


I forbindelse med ugens tema vil jeg vende tilbage til en mand, som jeg allerede tidligere har fortalt historien om, nemlig min farfars onkel, hvilehjemsejer Johan Martin Møller (1889-1949). Ligesom mig tog han nemlig også sin uddannelse her i byen. Det er sandt, at jeg allerede i uge 18 har berettet udførligt om Martins liv, men lige præcis i forbindelse med min studiestart er der faktisk dukket nye oplysninger op.


Det drejer sig om den medfølgende avisartikel, som jeg fandt under et besøg på Det Kongelige Bibliotek (endnu et plus ved at bo i Aarhus). Den beskriver Martins liv i nogle detaljer, som jeg i nogle tilfælde slet ikke kendte til da jeg skrev min tidligere biografi af ham. Ja, artiklen er jo faktisk delvist fortalt af Martin selv. Og så følger der endda et fotografi med!

Artiklen blev trygt i Silkeborg Avis den 12. november 1948. Han døde, som jeg før har berettet, allerede året efter, i 1949. Hans og Poulines sten på kirkegården i Gjern står stadig den dag i dag på sin oprindelige plads. Jeg kan huske, at min far viste mig den, da jeg var barn. Kan det mon have været denne oplevelse, som først vakte min interesse for slægten?


22 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page